Brugervurdering: 4 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne inaktiv
 
Adresse:

Bækkebrovej
3300 Frederiksværk

Rute info:

Længde: 12 km.
Højdemeter: 175
Afmærkning: Ja 


Billeder
Om ruten

Tisvilde Plantage har længe været kendt som et sted, sjællænderne kunne køre mountainbike i muddersæsonen, fordi terrænet er ganske sandet og derfor holder til mere regn end de fleste andre steder på Sjælland. Men indtil videre har der kun været tale om kørsel på mere eller mindre tilfældige spor og stier i området.

Nu er der ved at blive anlagt et decideret mountainbikespor i skoven, og da vi var forbi i efteråret 2017 kunne sporets første loop godt køres. Der er planlagt et loop mere samt et teknikspor, så når sporet er færdigt vil det være på ca. 27 km. Sporet anlægges af Naturstyrelsen og lokale cykelklubber.

Sporet veksler mellem naturlige stier og singletracks i den sandede skovbund og anlagt singletrack forstærket med grus og med mindre, byggede tekniske features. Generelt er der et fint flow, og der er et par længere nedkørsler i det ofte ganske kuperede terræn. Sporet er indtil videre markeret med blå cirkler på træerne og skal køres med uret. Ved flere af de stejlere nedkørsler eller lidt sværere features kan man vælge en nemmere rute.





Man kan komme ind på sporet mange steder i skoven. GPX filen som du kan downloade her på siden starter tæt på parkeringspladsen ved Asserbo slotsruin, men et mere oplagt sted at starte er ved parkeringspladsen i den sydligste ende af Bækkebrovej.

 

Parkering:
Parkeringsplads i den sydligste ende af Bækkebrovej.

Sporkort
Vejr
giweather joomla module

Matchet indhold

Om Rideon

Rideon er et hobbyprojekt, som vi er en lille gruppe venner, der hygger sig med. Det giver os en grund til at komme ud og prøve en masse spor, og opleve MTB-mulighederne i Danmark. 

Besøg Vores

Nyeste Spor

14. september 2018
25. august 2018
22. juli 2018
5. juni 2018

Kontakt

© 2018 Rideon.dk.

Search