Adresse:
Rute info:
Længde: 5,2 km.
Højdemeter: 40
Afmærkning: Ja
Billeder
Om ruten
Der er ved at blive anlagt et MTB spor i Stursbøl Plantage, sporet er endnu ikke færdigt, så det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at køre en fuld runde hvor man kan følge afmærkning hele vejen rundt. Det gør det kan være lidt svært at finde sporet og det slutter også brat. Jeg har tracket en tur som du kan se under kortet, den kører fra parkeringspladsen ned til sporet, følger det afmærkede spor, og når dette stopper tilbage til parkeringspladsen. Der er massere af vandreruter og grusveje i området, så der er rig mulighed for selv at køre en tur på opdagelse.
Ruten består lige nu (August 2015) af 2 kortere stykker singletrack med et stykke grusvej/transport stykke i mellem. Sporet byder ikke på de store højdemeter, men de 2 dele med singletrack er der tydeligvis brugt meget energi på at lave andre tekniske udfordringer på, som hop, skinnies, berms og bumps.
Et spor der lige nu er for kort til jeg ville køre efter det, men er man i området kan det klart anbefales at kigge forbi. Det bliver helt sikkert godt når de kommer længere med sporet.
Parkering:
Parkeringsplads lige ved Klovtoftvej.
Afmærkning til ruten starter først et stykke inde i skoven. Følg grus/skovvejen mod syd-vest (Venstre hvis du står på parkeringspladsen og kigger ud mod Klovtoftvej.) Forsæt af denne, på et tidspunkt krydser man en større grusvej, afmærkningen til ruten starter kort tid herefter.